Produktoversigten
IndkÝbskurv
Information & Galleri
Kontakt
 

Keramik
Keramik er betegnelsen for alt der fremstilles at brændt ler, lige fra mursten til porcelænsfigurer. Begreber som: Raku, lertøj, fajance, stentøj og porcelæn er alt sammen keramik. Det er det færdigbrændte lers evne til at suge vand der er afgørende for betegnelsen at de forskellige keramikkvaliteter, og ikke brændingsformen.
Raku, lertøj og fajance, er typiske, hvis emnerne ikke er glaseret, vandsugende. Stentøj og porcelæn derimod suger intet eller kun meget lidt vand, og er derfor i sig selv vandtætte, uanset hvilken glasur de er glaseret med, når leret er sintret.

Opbevaring
Ler skal altid opbevares koldt og fugtigt, godt pakket ind i plastposer. Det er dog muligt at bløde halvtørt ler op igen ved at stikke huller i lerklumpen og fylde dem med vand. Lad det stå et døgn inden det videreforarbejdes.
Hvis ler udsættes for frost, skilles de enkelte lerpartikler ad, men ved at ælte leret grundigt kan man gendanne den nødvendige smidighed.
Ler bør altid tørre langsomt og uden træk efter bearbejdning, for at undgå revnedannelser kan f.eks. benyttes afdækningsplastik.

Forarbejding 
For at ændre på et lers fysiske egenskabeç kan man under æltningen tilsætte forskellige materialer. Som eksempel kan nævnes chamotte (brændt, knust ler i forskellige finhedsgrader), der tilsættes for at give leret struktur og for at øge dets styrke. Chamotte er en fordel i ler til f.eks. modellering eller pladeteknik, da det gør det nemmere for leret at bære sig selv. Jo større ting desto grovere chamotte.

Stentøjsler 
For at øge lerets formbarhed, kan det tilsættes et ler med en høj plasticitet, f.eks. ball-clay, der desuden har et højt indhold af aluminiumoxid og kvarts. Aluminiumsoxid og kvarts forstærker desuden lerets bæreevne under brændingen, således at stentøjet kan nå sintringspunktet, uden at det smelter, og emnet hermed deformeres.
Smeltepunktet for stentøj ligger alt efter lerets beskaffenhed mellem 1200 og 1300 °C. I forhold til rød- og blåler har stentøj et lavt indhold af jern og kalk, men dog ikke nok til at det bliver transparent efter brænding, ligesom porcelæn gør. I dag er stentøj foretrukket af mange keramikere og skulptører, muligvis pga. dets evne til at sintre, og de mange glaseringsmuligheder, den høje brænding åbner for.

Begitning 
Begitning - også kaldet engobe - består at opslemmet ler, der hvidt eller indfarvet påføres skærven. Den fremstilles oftest af hvidt pibeler, slemmet op med vand og evt, tilsat farvende metaloxyder eller stains (farvepigmenter). Den kan dyppes, sprøjtes eller males på den læder- hårde skærv.
Når varen er læderhård, dyppes den i en begitning. Når den igen er læderhård, kan der ridses mønster i begittelaget, så den underliggende skærv bliver synlig. Når emnet er helt tør brændes forglødning 920/960°.
Der glaseres med transparent glasur (nr 36 er velegnet) og brændes sidste gang 1000/1050 °C.

 
 
Vedstaarup Lerfabrik A/S | Bogyden 12, 5610 Assens | CVR. nr. 16 72 99 81 | Tlf.: 64 79 10 10 | Fax: 64 79 10 99 | info@vedstaarup.dk